Gammelry flyveplads


Stedet En sti som går gennem tæt skov lige der hvor hovedkvarteret for Tyskernes bunkers lå.

Område Lige syd for Gammel Ry i det flotte område

Vejviser Startstedet er broen midt i den lille by Vorvadsbro. Broen er ret nem at finde da det er en lille by man bare kører i gennem og broen ligger allernederst i byen. Der er et skilt lige før broen som viser mod Brædstrup og Gammel Ry. Når du står på broen og ser i samme retning som vandstrømmen skal du mod venstre. Nulstil din triptæller. Når du kører ud af byen er der ind mod højre en vej med skiltet Gl. Ry 8, trip 0,5. Drej ind af denne vej. Du kører nu gennem en flot snoet vej med Gudenåen nede i dalen og skovene ved Sukkertoppen i højre side. Når vejen ender i et kryds, 4,0 skal du fortsætte ligeud og ind af grusvejen som du kan se lidt til højre, vejnavnet er Femvejen. Du kører nu gennem skoven og passerer badesøen Blidsø. Fortsæt af grusvejen til du kommer til et sted med en gammel maskingeværbunker i højre side, trip 5,2. Lige til venstre er der et hjulspor ind med et skovskilt. Parker her i venstre side.

Følg hjulsporet ind i skoven, der følger en flot tur gennem tæt skov. For enden af stien kommer du ud i et åbent område, drej skarpt til venstre og du kommer ind på en anden sti tilbage. Du går nu langs Blidsø. Når du kommer til søen skal du gå hen til badestranden og følge hjulsporet op til grusvejen. Drej til venstre og efter kort tid på grusvejen kommer du tilbage til bilen igen.

Popularitet Der kommer mange om sommeren og bader i Blidsø, men på den lille sti som er beskrevet her har jeg aldrig set andre mennesker.

Adgangsvej Der er ret gode stier så det er en ret let tur.

Længde Hele turen til fods vil jeg tro er en 3 kilometer.

Vurdering Her er meget flot så det er et af de bedre steder.

Opdagelsen Jeg har i mange år gået ture i området til højre for maskingeværbunkeren. Tidligere vrimlede det med vilde blomster og var meget åbent, men som tiden er gået er fyrplantagen vokset meget tæt og stedet er ikke helt så spændende mere. Så måtte jeg jo finde et bedre sted at gå tur med hunden og lige overfor fandt jeg så den lille sti.