Sukkertoppen udsigtspunktet


Stedet Udsigten findes i den anden ende af bakkekammen hvor Sukkertoppen er. Det er et punkt højest oppe på pakken med helt frit udsyn over Mossø.

Område Det er i nærheden af Gammel Ry og alt den flotte natur der er der omkring.

Vejviser Denne vejviser er specielt lavet for at køre den flotteste vej. Det kunne gøres hurtigere og en del mere kedeligt.
Startstedet er tankstationen, Vestbirkvej 14, 8752 Østbirk. Nulstil din triptæller. Drej til venstre ud fra tankstationen. Kør ligeud i krydset mod Skanderborg, der står Skanderborg 16 på skiltet. Fortsæt ud af byen til der er en vej ind mod venstre, trip 1,4. På skiltet står der 2 Purup. Fortsæt af den snoede vej til der kommer et T-kryds, trip 3,7. Drej til højre her. Fortsæt til der kommer et skævt V-kryds. Vælg den venstre vej med skiltet Voerladegård 4, vejen hedder Karlsmosevej. For enden af vejen i et T-kryds, trip 6,4 skal du dreje mod venstre. Kort efter kommer der en vej mod højre med skiltet, 2 Voerladegård. Vælg denne vej. Når du er nået til Voerladegård by skal du dreje mod venstre, kort herefter lige efter fodgængerovergangen skal du dreje mod højre, på skiltet står der Gl. Rye 8. Trip skulle så være 8,3. Når du kører gennem skoven skal du holde øje med en parkeringsplads ind mod venstre, der er et P-skilt. Ved trip 9,9 og vejnavnet Grønskovvej findes parkeringspladsen. Parker her.

Gå videre op mod skoven på grusvejen. Når grusvejen deler sig mod venstre og lige ud er der en skovsti lige ind mod højre og lidt bagud, følg denne. Der er flere sideveje men hold dig til hovedstien, på et tidspunkt kommer du til et åbent stykke, her deler stien sig mod venstre og lige ud. Vælg den venstre vej ind mellem de høje granner. Efter et stykke tid i den mørke skov går der en tydelig sti ind mod venstre, fortsæt lige ud og mod højre kan du se en bakke, op af denne går der en sti, det er den du skal finde indgangen til. Lige når stien begynder at gå lige ud er der en vej ind mod højre, vælg denne og ind mod venstre står der en bænk. Fortsæt op af bakken, stien drejer venstre om, der kommer så en tom plads, her skal du dreje mod venstre og følge den højresnoede sti op af bakken. Der kommer så en stor åben plads, fortsæt lige over denne og der er en sti lidt mod venstre, lige på kanten af bakken så du går i højre side af den. Fortsæt af stien til du ser den lille hytte. Lige ved siden af den er der en fantastisk udsigt over området.

For at komme tilbage skal du gå videre af stien, hold mod venstre langs det dybe hul. Til sidst har du en række granner på højre side. Så ender stien på en grusvej, drej til venstre her og fortsæt af vejen med de høje skrænter i siderne. For enden af bakken deler vejen sig til venstre og skråt bagud mod højre, vælg den venstre vej og du ender nede på parkeringspladsen igen.

Popularitet Der kommer mennesker på de afmærkede stier, men oppe ved hytten har jeg aldrig set nogen.

Adgangsvej Det er ret stejlt op mod hytten, men ellers ganske gode stier.

Længde Hele turen er nok en 3-4 kilometer.

Vurdering Udsigten er rigtig god og bestemt hele turen værd.

Opdagelsen Var en gang på en arrangeret rundtur på de markerede stier, så skulle jeg da lige ud på egen hånd og se hvad der ellers gemte sig i skoven.

Andet at se Hvis man drejer mod venstre efter parkeringspladsen, kan man følge en af de markerede stier på en ret lang tur. Hvis man går modsat grusvejen med de høje skrænter ender man til sidst oppe på Sukkertoppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *