Sukkertoppen

Stedet En lang bakkekam med en fantastisk udsigt og en kæmpe skov.

Område Bakken marker starten på de store skovområder omkring Gammel Ry. Skoven er meget bakket og med en god blanding af tæt granskov og mere åbent løvskov.

Vejviser Startstedet er broen midt i den lille by Vorvadsbro. Broen er ret nem at finde da det er en lille by man bare kører i gennem og broen ligger allernederst i byen. Der er et skilt lige før broen som viser mod Brædstrup og Gammel Ry. Når du står på broen og ser i samme retning som vandstrømmen skal du mod venstre. Nulstil din triptæller. Når du kører ud af byen er der ind mod højre en vej med skiltet Gl. Ry 8, trip 0,5. Drej ind af denne vej. Du kører nu gennem en flot snoet vej med Gudenåen nede i dalen og skovene ved Sukkertoppen i højre side. Når vejen ender i et kryds, 4,0 skal du fortsætte dreje mod venstre. Ved trip 5,8 går der en vej ind mod højre, der står Sukkertoppen og Voerladegård 4 på skiltet. Kør ind af denne vej. Efter 600 meter er der en parkeringsplads ind mod venstre lige efter broen. Parker her.

Lige overfor parkeringspladsen går der en grusvej ind i skoven, vælg denne vej. Efter 30 meter går der en sti stejlt op med venstre, vælg denne sti. Der er nu en stejl og ret udmarverende tur op af bakken. Når du er oppe på toppen skal du dreje mod højre, efter en god tur gennem skoven kommer du nu ud i det fri på selve Sukkertoppen. Her er god udsigt hele vejen rundt.

På tilbageturen er der flere gode muligheder.

1. Ned af trappen mod venstre. Gå ned af trappen lige ved oversigtskortet, gå gennem fårebommen og kort efter deler stien sig, vælg den venstre vej og fortsæt gennem skoven til du når grusvejen. Fortsæt lige ud og der er en sti langs med åen. Følg stien mod venstre og du ender ved en træbro. Gå over broen og følg stien mod højre. Når du kommer til bilbroen skal du op på denne og dreje til højre, så kommer du tilbage til parkeringspladsen.

2. Ned af trappen mod højre. Gå ned af trappen lige ved oversigtskortet, gå gennem fårebommen og kort efter deler stien sig, vælg den højre vej. Der er et par sideveje på denne sti men vælg de stier som går ned af og du ender nede på en grusvej. Drej mod højre og du kommer tilbage til parkeringspladsen.

3. Tilbage og vælg søstervejen til den du kom op ad (det er den bedste) Gå tilbage gennem skoven til den vej du kom op ad, en 5-6 meter længere henne går der en anden vej ned. Vælg denne og der er en meget flot tilbage tur. Vejen deler sig enkelte gange men sørg for altid at vælge den vej som går mest ned af. På et tidspunkt kommer du til en lille sø inde mod venstre, når du ser den er du på rette vej. Kort efter ender du nede på asfaltvejen og du kan så se bilen skråt mod venstre.

Popularitet Der er tit andre mennesker ved udsigtspunktet på Sukkertoppen, inde i selve skoven har jeg aldrig mødt nogen.

Adgangsvej Der er ret stejle stier op til udsigtspunktet især det sidste stykker får virkelig sveden til at springe.

Længde Turen op til udsigtspunktet er nok omkring en kilometer.

Vurdering Udsigten er absolut værd at se. Selv om jeg har været her mindst 50 gange og har gået meget lange ture i skoven, tror jeg ikke at jeg kender mere en 20-30 procent af det hele. Den sjoveste måde at udforske skoven på er at gå op på toppen af bakken, vælge en tilfældig sti og se hvor den fører hen. Der er altid nye områder at udforske.

Opdagelsen På en af mine mange bilture i området omkring Gammel Ry, så jeg udsigtspunktet. Der skulle jeg op. Det er ved at være ret mange år siden.


Da jeg er softwareudvikler kommer der lige en reklame for et af mine websites.

lessto familie er et nemt og stille værktøj til at hjælpe familien med alle de aftaler og opgaver der kommer.

lessto familie er enkelt og nemt at bruge. Hele familien bruger samme login og opretter de aftaler og opgaver de har.

Hver morgen får alle i familien en mail med dagens aftaler, aftaler i morgen og de næste 5 dage.

Det giver et hurtigt overblik og intet bliver glemt. lessto familie er et stille værktøj da der ikke er noget som dutter og bibber. Det er bare en mail som hurtig kan gennemlæses hver morgen.

Prøv lessto familie i 3 måneder, kvit og frit.

lessto.dk/familie

Det er et problem hvis det kun er en i familien som husker eller skriver alle aftaler ned. Det er stressende og ting kan blive glemt, hvilket fører til endnu mere stress.

lessto familie er lavet ud fra et simpelt forretningsprincip “getting things done”. Det betyder ikke at man skal lave mere, men at man skriver alle aftaler og oplysninger ned, lige så snart man får ting at vide.

Det kan være skoleintra eller at nogen skal til tandlæge. Simple ting.

Et eksempel er, hvis et af børnene skal gå til fodbold. Når man alligevel er inde på sportsklubbens hjemmeside, så kopier linket til siden ind i familieopgaven “Fodbold”. Skriv i opgaven hvem træneren er, kontakt telefonnr og hvem man skal ringe/maile til ved afbud. Så tager det kun 2 sekunder at finde “Fodbold” og der kan meldes afbud uden stress over hvordan man gør det.

Det er “getting things done”, altid at have de nødvendige oplysninger klar, så man ikke skal stresse og rode rundt for at finde dem.

lessto familie skaber masser af ro i familien da alle ved hvad der skal ske og hvornår.