Historien om vestbirksøerne.

Den første industri var Bredvad mølle som var ejet af munkene fra Voerkloster fra år 1400, den malede korn. Senere malede den malt til øl brygning. Fra slutningen af 1600 tallet blev det til en stampemølle hvor uld blev hamret sammen så det blev til stof.

I 1850 oprettede Christian Fischer garn og trikotage fabrikken som brugte en vandmølle til at trække væve og symaskiner.

Der var ansat 70-80 medarbejdere hvor nogen boede i barakker. Der blev også opført nye huse til arbejderne i Træden, Gammelstrup og Vestbirk.

I år 1900 blev Gammelstrup teglværk dannet og byerne omkring voksede sig endnu større.

Det var sådan industrien kom til Vestbirk egnen og det må have været et driftigt sted. Samtidig kom jernbanen mellem Horsens og Bryrup hvor der blev anlagt et trinbræt i Gammelstrup.

Christian Fischer gik på pension i slutningen af 1800 tallet og den nye ejer af trikotagefabrikken betalte 10.000 kroner for få lavet en lille station i Gammelstrup, så de vidste hvor vigtig togforbindelsen var.

I 1920 brændte trikotagefabrikken og der var kun få bygninger tilbage. Men da det var omkring første verdenskrig var det svært at få kul og brændstof til de store kraftværker, så det blev besluttet at lave et vandrevet kraftværk hvor fabrikken lå.

Horsens Omegns Forenede Vandkraftanlæg købte bygningerne og opførte vandkraften i årene 1922-1924.

Fra 1972 blev bygningerne omkring vandkraften solgt til privat beboelse.

I 1979 købte Skov- og Naturstyrelsen i vandkraften og driver det nu som et arbejdende museum.

Et vandkraftværk kræver jo et stort vandbassin så der er stabil vandforsyning hele året.

Lavningerne i landskabet blev til Bredvadsø, Nadalsø og Vestbirksø, der blev gravet en kanal mellem Bredvadsø og Nadalsø, lige ved campingpladsen. Så blev der gravet en kanal mellem Nadalsø og Vestbirk sø. Fra Vestbirk sø blev der gravet en lang kanal til elkraften. Det er en imponerende kanal da den ligger på en skråning og der må være flyttet meget jord. For at drive turbinen skulle der være et fald på 10 meter og det tog også 120 mand flere år at grave kanalerne.

Det naturlige forløb for Gudenåen var lige gennem Bredvadsø, under den genfundne bro og til sidst ned til trikotage fabrikken. Men i bunden af Bredvadsø blev der bygget en sluse så vandet ikke kunne følge forløbet under broen.

Den 27. november 1924 blev slusen lukket og hurtigt blev Bredvadsø og Nadalsø dannet. Den 2. december 1924 var Vestbirk sø dannet og vandet flød i det nye løb ned til elkraften.

Det gamle løb af Gudenåen endte med at være en lille å. Dette medførte at den genfundne bro blev tildækket i 1925 da der jo ikke rigtig var noget vand og at sporvidden skulle udvides.

I 1990rene blev der dannet et nyt forløb af det oprindelige løb i forbindelse med et EU vandmiljø projekt, det betød at der kom meget mere vand i det oprindelige løb og så manglede elkraften vand. Dette blev dog løst ved at udskifte turbinen til en mere effektiv model.

Som den del af et nyt EU vandprojekt blev broen fritlagt i 2014 og blev til den genfundne bro.
Dette projekt gjorde at næsten alt vandet blev ledt gennem det gamle forløb og vandkraften nu ikke har vand nok til at drive turbinen mere.

Fremtiden for elkraften er uvis, men der er flere lokale grupper som arrangerer koncerter og planlægger at lave elkraften til et rekreativt område.

Der er en model af elkraften i Legoland, så den bliver ikke helt glemt.

Det står heller ikke så godt til med Vestbirk søerne da den lille vandmængde måske ikke er nok til at holde dem vandfyldte, de kan ende med at være moseområder. Alt dette afhænger af politik og EU.

Fisk og dyr har fået det godt, det anslås at mængden af ørreder i Mossø og Gudenåen på denne strækning vil stige med 1000%. En anden ting er at denne strækning nu er fremtidssikret mod klimaændringer som måske vil føre mere regn med sig. Kanalerne, det gamle forløb og vandkraften ville sikkert ikke kunne håndtere så meget vand uden oversvømmelser.

I virkeligheden drejer det sig jo nok om at man i gamle dage opdæmmede Gudenåen for at få energi, tjene penge og producere ting. Dette var til stor skade for dyr og naturen. Nu har vi ikke brug for vandkraft mere og vi giver området tilbage til naturen så Gudenåen kan reparere og genskabe sig til tiden før 1850.